Kundecases

Succesfulde udbud på renovationsområdet kræver indsigt i både jura og affaldshåndtering

Hos Vejle Kommune søgte de sikkerhed for at finde en samarbejdspartner der både kunne navigere imellem det juridiske og renovationsområdet, da der skulle laves udbud for indsamling og transport af dagrenovation, genanvendeligt og farligt affald – en kontrakt til en værdi af DKK 380 mio.

Tolstrup & Hvilsted blev inddraget i processen i forhold til at sikre en kommerciel optimeret kontrakt med stram tidsplan for udbudsprocessen. Kommunen ønskede en rådgivning med stor juridisk forståelse kombineret med forståelse og erfaring med renovationsområdet.

Tolstrup & Hvilsted faciliterende hele processen fra behovsafdækning til kontraktimplementering. Fokus på detaljen, stor erfaring med affaldssektoren koblet med tung juridisk indsigt skaber i samarbejde med kunden kommercielle og juridiske holdbare løsninger.

Tolstrup & Hvilsted har mere end 10 års erfaring med at arbejde ind i renovationssektoren og arbejde i rummet mellem den komplekse jura, kommerciel optimering med markedsindsigt og forståelse for den praktiske virkelighed i renovationssektoren.