Er udbudsreglerne en hindring for Bæredygtighed i offentligt indkøb?

af Sanne Koefoed

– SVARET ER NEJ!
At skabe innovative og værdifulde udbudsforretninger kræver indsigt og forståelse. Men udbudsreglerne er ikke en hindring for bæredygtighed i offentlige kontrakter – måske tværtimod!

Nedenfor beskrives muligheder i forhold til, hvordan udbudsreglerne kan understøtte et bæredygtighedsformål. Ønsker den offentlige ordregiver i forbindelse med udbud at understøtte mere bæredygtige indkøb, kan de bæredygtige elementer inddrages i udbudsforretningen gennem primært fire forskellige mekanismer:

Udvælgelsen (prækvalifikation og egnethed)

Under udvælgelsen handler det om at få udvalgt de bedst egnede ansøgere til at afgive tilbud på den udbudte kontrakt. Udvælgelseskriterierne skal således være relevante for kontraktens genstand og vedrøre virksomhedens generelle formåen. I denne udvælgelse kan inddrages bæredygtige hensyn ift. ansøgernes erfaring med anvendelse af forskellige bæredygtige metoder i form af referencer. For eksempel erfaring med genanvendelse af materialer eller erfaring med bæredygtigt byggeri med opnåelse af bestemte certificeringer.

Udbudsloven giver ligeledes mulighed for at stille krav om, at ansøger skal opfylde bestemte miljøledelsesstandarder for at være egnet til at afgive tilbud på den udbudte kontrakt. Forud for sådanne strenge krav til egnetheden skal det ønskede konkurrencefelt dog undersøges for at undgå en uhensigtsmæssig begrænset af dette.

Mindstekrav

Krav, der objektivt skal efterleves af de bydende tilbudsgivere. For eksempel krav i form af et maksimalt niveau af CO2-udledning eller krav til anvendelse af et mere grønt drivmiddel. Ved at gøre bæredygtige krav til mindstekrav, sikres det, at den vindende tilbudsgiver opfylder disse bæredygtige krav. Det er dog væsentligt i den forbindelse at have for øje, at mange (og strenge) bæredygtige mindstekrav kan have en indvirkning på både pris og konkurrencefelt. Derudover stilles der krav til udformningen af mindstekrav.

Tildelingen

Ved at inddrage bæredygtighed i tilbudsevalueringen via kvalitative kriterier tvinges tilbudsgiverne til selv at tænke grønt og finde de mest bæredygtige løsninger. Således konkurrerer tilbudsgiverne på, hvor godt de opfylder de beskrevne elementer. For eksempel kan det vægtes positivt, at tilbudsgiver arbejder aktivt med at reducere miljø- og klimapåvirkningen i forbindelse med udførelse af opgaver under kontrakten.
Ofte er et af kriterierne for tildelingen ligeledes prisen/omkostningerne. Her kan livscyklusomkostninger (i større eller mindre grad) inddrages i stedet for alene anskaffelsesprisen.

Kontraktlausuler

Vilkår i kontrakten kan ligeledes regulere bæredygtighedselementer. For eksempel et vilkår om, hvor mange af de køretøjer, der anvendes til kontraktens opfyldelse, der skal vare eldrevne. Kontrakten kan ligeledes indeholde krav til dokumentation af de krævede/tilbudte bæredygtighedselementer, således der er mulighed for at foretage kontrol af disse. Herudover kan kontrakten indeholde enten bod eller incitament til at overholde de bæredygtige krav.

Uanset hvilken af ovenstående mekanismer, der anvendes for at inddrage bæredygtige elementer i udbudsforretningen, er det vigtigt at have for øje, at såvel krav, kriterier og vilkår skal omhandle og relatere sig til den pågældende kontrakts genstand. Derudover er det som altid vigtigt at huske de udbudsretlige principper – gennemsigtighed, proportionalitet og
ligebehandling, når udbudsmaterialet udarbejdes og bæredygtige elementer inddrages.

Pris og bæredygtighed

Ofte tales der om, at ”pris” er den udslagsgivende faktor i forhold til at vinde udbud af offentlige kontrakter. Dette er en sandhed med modifikationer. Vægtning af underkriteriet ”Pris” skal være saglig og proportional, men der er ikke noget i vejen for, at ”Pris” vægter 10% eller 20 % i forbindelse med evalueringen af tilbud. Dette efterlader en del rum for, at bæredygtighed kan spille en markant rolle ved evalueringen. Der kan desuden arbejdes med, at andre underkriterier såsom ”Kvalitet”, ”Bæredygtighed” og/eller ”Miljø” skal opnå et vist kvalitetsniveau (eksempelvis scoren 7 på en 0-10 vurderingsskala) for at indgå i den videre evaluering. Hvis kriteriet ikke opnår denne score, afvises tilbuddet. Denne såkaldte ”Kommisionsmodel” medfører, at pris-dumping på bekostning af kvalitet/bæredygtighed/miljø i højere grad kan undgås i udbudsforretninger.

Synergi med udbud og bæredygtighed

Som ovenstående indikerer, er udbud, og udbudsreglerne, ikke til hinder for at indarbejde bæredygtige elementer i offentlige kontrakter, når blot de rette mekanismer anvendes og de grundlæggende principper overholdes. Det kræver, at der skabes en synergi mellem fagligheder indenfor bæredygtighed og udbudsretten. En forståelse og respekt for hinandens fagfelter kan bringe bæredygtigheden ind i offentlige udbud på det ønskede niveau.

Picture of Sanne Koefoed

Sanne Koefoed

Om mig
Sanne har siden 2015 arbejdet med indkøb og udbud for den offentlige sektor. Hun beskæftiger sig med alle former for udbudsforretninger og har stor erfaring med gennemførelsen af komplekse udbud.
Relaterede artikler

Find inspiration i vores artikler om udbudsrådgivning, kontraktstyring og indkøbsoptimering.

Telemedicin understøtter innovation og ressourcefrigørelse

Genbrugshjælpemidler

Fødevareindkøb og bæredygtighed hånd i hånd i EU-udbud

EU-støtte til etablering af DIS til velfærdsteknologi og telemedicinske løsninger