Finansminister Nicolai Wammen og digitaliseringsminister Marie Bjerre har i forbindelse med et samråd fremlagt oplysninger fra Finansministeriet, der viser at 69 statslige IT-projekter til en værdi af 6 mia. har haft budgetoverskridelser på gennemsnitligt 15 pct.
Dykker man lidt ned i de underliggende data, så står det ret hurtigt klart, at de 15 pct. som gennemsnit er misvisende, da meget store budgetoverskridelser trækkes ned af en række projekter, der har budgetafvigelser på over -70 pct. I en fodnote kan man læse, at opgørelsen også inkluderer projekter, der er blevet afbrudt/lukket ned inden færdiggørelse.
Virkeligheden synes således at være, at der er brug for handling. Det politiske svar fra de 2 ministre peger i retning af opkvalificering af indkøberne, centralisering, opdeling af udbud i mindre delopgaver, løbende kontrol og erfaringsudveksling.
Tiltag der måske nok kan bidrage, men bestemt også tiltag, der kan medføre risiko for endnu større overskridelser. F.eks. er budgettet for Justitsministeriets Domsdatabase iflg. Finansministeriet overskredet med 178,1 pct. Vi har ikke indsigt i den konkrete sag, men vi stiller os tvivlende overfor, om politikernes forslag om mindre bureaukrati eller en opdeling af så kompleks en leverance ville have medført væsentligt lavere omkostninger. Forklaringen på overskridelserne skal formodentligt findes andetsteds.
Det er ikke vores erfaring, at opdeling af komplekse leverancer generelt på flere leverandører medfører samlet set lavere omkostninger – nok nærmest tværtimod. Til gengæld skaber det mange flere kontrol- og koordineringsopgaver ved den offentlige part.
Samrådet og emnet generelt giver for os anledning til følgende refleksioner:
-
Kan forklaringen på budgetoverskridelserne i nogen grad være, at de lagte budgetter er urealistiske? En tendens der også ses indenfor blandt andet bygge- og anlægsområdet, hvor det er budgetter der danner grundlag for bevillingerne, og hvor man derfor kan have en interesse i at budgettere ”optimistisk”.
Måske skal politikkerne meget tidligere i processen udfordre de budgetter de præsenteres for? - Opdeling af komplicerede udbud i flere mindre delleverancer vil med stor sandsynlighed blot øge de samlede omkostninger. Ikke mindst vil opdelingen af komplekse leverancer stille væsentligt større krav til kompetencer hos dem der udarbejder kontrakterne, og i særdeleshed hos dem der skal administrere samarbejdet og kontrakterne. Koordinering af samarbejdet mellem flere leverandører vil de facto medføre større omkostninger, om ikke andet internt hos ordregiver.
- Den største – og ikke politisk italesatte – optimeringsmulighed er en optimering af de begge parters kontraktstyring. Vores samfund er heldigvis baseret på en høj grad af gensidig tillid. Også på trods af, at ”sorte svaner” der (med rette) har givet skår i glæden. Vores tillidsbaserede tilgang til hinanden præger også i meget høj grad det offentliges kontraktstyring. Vi ser alt for mange gode kontrakter, der aldrig bliver brugt. Efter det ”besværlige” udbud, ender kontrakterne i skufferne eller et ESDH-system, og bliver derefter ikke brugt hvilket efter vores opfattelse er en stærkt medvirkende årsag til de store budgetoverskridelser. Vores opfattelse er, at de private leverandører ofte ser den udbudte kontrakt som noget formelt med en tilgang – ”det finder vi ud af”. Ansvaret for projektets succes er dobbeltrettet – respekten for det aftalte går begge veje. Respekten aftalegrundlaget og hinanden er essentielt – også i IT-projekter. Det kræver at der skabes et balanceret grundlag for samarbejdet funderet i det offentliges behov og aktørerne på det givne marked.
