En ny ældrelov har netop set dagens lys. Folketinget stemte den 19. december om det endelige udkast til lovforslag, og loven træder i kraft den 1. juli 2025.
Aftaleteksten bag ældreloven centrerer sig om en helhedstankegang, hvor ”helhedspleje i sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgsforløb” er helt centrale begreber for aftalepartiernes forudgående arbejde med lovforslaget.
Med ældreloven er det ikke hensigten at ændre i indholdet af den pleje og omsorg, man som borger har krav på, men derimod måden, hvorpå hjælpen tilrettelægges og udføres. Mere specifikt bliver fokus på at skabe “helhedspleje”, hvilket udfoldes ved, at hjælpen skal leveres som et sammenhængende forløb frem for – som det foregår i dag – ved levering af enkeltydelser. Hjælpen skal altså leveres af én og samme leverandør – kommunal eller privat.
Myndighedsopgaven i at visitere den ældre borger til pleje- og omsorgsforløb vil derfor ikke længere ske ved visitation af enkeltopgaver, men ud fra en helhedstankegang. Justering af hjælpen vil, i modsætning til i dag, skulle kunne rummes indenfor den visiterede hjælp, og altså foregå som en borgernær visitation.
I den nye ældrelov bibeholdes nuværende retsstilling i forhold til borgers frie leverandørvalg. Ud over at bibeholde borgers frie valg, udvides det også, idet en privat leverandør skal kunne levere de samme ydelser som den kommunale. Det betyder, at det frie valg derfor udvides til også at omfatte genoptræning, der ikke behandles i tilknytning til hospitalsindlæggelser (Servicelovens § 86 stk. 1, som implementeres i ældreloven i § 9, stk. 2 nr. 3). Ligesådan er servicelovens § 83a om korterevarende rehabiliteringsforløb indarbejdet i ældrelovens § 11 stk. 2. Baggrunden er, ud over en helhedstankegang, at private leverandører skal ligestilles med den kommunale og medvirke til at styrke kvalitet og innovation.
Kommunernes nuværende modeller for det frie valg forbliver med lovforslaget de samme. Det betyder, at det frie valg kan afløftes vha. enten leverandørkontrakter, eller ved udstedelse af fritvalgsbeviser. Bestemmelsen er en kodificering af servicelovens § 91. Dog synes det ikke at fremgå direkte af hverken lovteksten eller bemærkningerne til lovforslaget, men det må efter vores opfattelse forstås sådan, at i de tilfælde, hvor kommunen foretager et leverandørvalg og altså afgrænser antallet af fritvalgsleverandører, vil der være en udbudspligt for kommunerne.
Kommuner, der i dag har en godkendelsesordning eller har indgået leverandøraftaler på personlig pleje og praktisk hjælp, får behov for at genbesøge deres kontraktvilkår med henblik på at sikre, at helhedsplejen er rummet i kontrakterne, og de godkendte / valgte leverandører dermed kan levere hele ydelsespakken til borgeren indenfor rammerne af kontrakten, herunder også forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende sigte samt genoptræning efter § 86 stk. 1.
