Bliver kravene i dine kontrakter opfyldt, og får du gjort noget ved det, hvis det ikke er tilfældet?
Der anvendes mange ressourcer til udbud af aftaler i det offentlige, og det er essentielt, at ressourcerne til opfølgning og håndhævelse af aftalerne følger med. Hvis ikke der følges op på kontrakten kan dette medføre, at rettigheder fortabes. Hvis det ikke, i sig selv, er slemt nok, kan det også føre til overtrædelse af udbudsreglerne. Det kan resultere i tidligere genudbud end forudsat eller værre; kendelse om ”uden virkning” ved Klagenævnet for Udbud med evt. følgende økonomisk sanktion eller bøde.
Hvornår opstår der ”passivitet”?
For at en aftale får det indhold, som er tilsigtet, er det en forudsætning, at den håndhæves.
Håndhæves aftalen ikke, kan der opstå det, der kaldes ”passivitet”. Det betyder, at det ikke-håndhævede krav mister sin virkning og ikke længere kan gøres gældende overfor aftaleparten.
Er et krav i kontrakten ikke opfyldt, er det derfor vigtigt at reagere og gøre aftaleparten opmærksom på, at kravet ikke er opfyldt.
Manglende håndhævelse
Vil du undgå, at din aftale mister sin virkning, skal den, som nævnt, håndhæves. Håndhæves den ikke, kan det indebære frafaldelse af mindstekrav, som i værste fald kan medføre en økonomisk sanktion eller bøde, OG at den samlede aftale mister sin virkning.
Der er udstedt to kendelser i nyere tid, som har resulteret i bøder for frafaldelse af mindstekrav på henholdsvis 3 og 7 mio. kr. Så det er ikke kun dine rettigheder, du taber, din institution kan også pålægges en økonomisk sanktioner eller bøder for manglende håndhævelse.
Den nyere tids fokus på kontraktstyring i det offentlige kan forhåbentlig medføre at ovenstående manglede håndhævelse mindskes, da kontraktstyring er en vigtig disciplin.
