Udbud skaber værdi – også når tiden er knap

af Casper Nalepa Winther Jensen

Statsministerens nylige beslutning om, at Forsvaret skal foretage hurtige indkøb uden udbud under parolen ”Køb, Køb, Køb” af hensyn til sikkerhedspolitiske årsager, herunder tidspres, har sat fokus på, om udbudsprocesser rent faktisk tilfører værdi til offentlige organisationer. Selvom akutte indkøb kan være nødvendige i visse situationer, er udbudsprocessen langt mere end blot en juridisk formalitet. En velgennemført udbudsproces skaber struktur i indkøb og efterfølgende styring, hvilket bidrager til både økonomisk ansvarlighed og organisatorisk udvikling.

Udbud er mere end et lovkrav

Offentlige organisationer er forpligtet til at overholde udbudsreglerne, og det er der gode grunde til. Udbudsprocessen sikrer ikke blot gennemsigtighed og ligebehandlende konkurrence, men tilfører også værdi til organisationen. Denne værdi overses ofte i debatten om udbudsreglernes administrative byrder.

Den grundlæggende tanke bag udbudsreglerne er at sikre effektiv konkurrence og optimal anvendelse af offentlige midler. Samtidig bidrager de til en professionalisering af indkøbsprocessen. Ved at stille krav om en struktureret tilgang til markedet bliver organisationer tvunget til at arbejde systematisk med deres indkøb og tilhørende ressourcer. Det resulterer ofte i en bedre forståelse af egne behov og arbejdsprocesser, hvilket kan føre til optimering og løbende forbedringer.

Behovsafklaring sikrer bedre indkøb

En af de store fordele ved udbudsprocessen er den grundige behovsafklaring. Mange organisationer handler ud fra vaner og tidligere erfaringer, uden at vurdere, om deres behov har ændret sig, eller om der er kommet nye, smartere løsninger på markedet.

Udbudsprocessen skaber anledning til at stoppe op og overveje:

  • Hvad har vi reelt brug for?
  • Findes der bedre løsninger end dem, vi tidligere har anvendt?
  • Kan vi organisere vores indkøb smartere og mere effektivt?

Denne behovsafklaring har flere dimensioner. For det første skaber den overblik over organisationens samlede behov på tværs af afdelinger, hvilket kan afsløre synergier og besparelsespotentialer. For det andet kan den vise, at det oprindelige indkøbsønske ikke nødvendigvis er den optimale løsning. En mindre investering i én afdeling kan måske løse udfordringer på tværs af organisationen.

Tværfagligt samarbejde styrker organisationen

Vores erfaring viser, at udbudsprocesser ofte medfører uventede positive effekter. Når arbejdsgrupper sammensættes på tværs af organisationen, opstår der værdifuld videndeling og samarbejde. Medarbejdere fra forskellige afdelinger, som sjældent interagerer, får mulighed for at udveksle erfaringer og best practices – ikke kun om det konkrete indkøb, men også i et bredere organisatorisk perspektiv.

Dette samarbejde skaber:

  • Nye kommunikationskanaler mellem afdelinger.
  • Større forståelse for organisationens helhed.
  • Identifikation af tværgående problemstillinger og muligheder for forbedring.

Når IT-medarbejdere, økonomiafdelingen og fagspecialister samarbejder om et udbud, opstår nye indsigter, der kan føre til bedre og mere helhedsorienterede løsninger.

Langsigtet perspektiv giver besparelser

Selvom et hastekøb kan virke som en hurtig løsning, kan det vise sig at blive dyrt på sigt. En velovervejet udbudsproces sikrer, at alle relevante aspekter bliver belyst – fra implementeringsomkostninger til drift og vedligehold.

Det langsigtede perspektiv indebærer:

  • Overvejelse af de samlede omkostninger over hele kontraktperioden.
  • Sikring af, at løsningen kan udvikles i takt med organisationens behov.
  • Identifikation af skjulte omkostninger og potentielle besparelser.

Måske viser analysen, at en større initialinvestering vil give større besparelser på driften, eller at en fleksibel løsning kan reducere behovet for fremtidige tilpasninger.

Kontrakten som et aktivt styringsværktøj

En vellykket udbudsproces kulminerer i en kontrakt, men dens reelle værdi afhænger af, hvordan den anvendes i praksis. Alt for ofte ser vi, at grundigt udarbejdede kontrakter ender i en skuffe efter underskrift, og at den viden, der blev opbygget i udbudsprocessen, ikke bliver anvendt i det daglige arbejde.

For at sikre en vellykket implementering og opfølgning bør kontrakten anvendes aktivt som et styringsværktøj. Dette indebærer:

  • Klar rolle- og ansvarsfordeling mellem parterne.
  • Retningslinjer for beslutningstagning i daglig drift.
  • Understøttelse af en konstruktiv dialog om udvikling og tilpasning.
  • Rammer for løbende evaluering og opfølgning.

Kontrakten er ikke blot et redskab til konfliktløsning, men et værktøj, der kan styre samarbejdet og sikre en effektiv implementering af de aftalte løsninger.

Afsluttende bemærkning

Udbudsprocesser indebærer mere end blot overholdelse af lovgivning – de er et middel til at sikre bedre indkøb, optimerede arbejdsprocesser og bedre anvendelse af offentlige midler. Ved at anvende udbudsprocessen strategisk kan organisationer opnå markante fordele, der rækker langt ud over det enkelte indkøb. Struktur, samarbejde og strategisk tænkning er nøgleelementer, der gør udbud til et værdifuldt redskab – selv når tiden er knap.

Picture of Casper Nalepa Winther Jensen

Casper Nalepa Winther Jensen

Relaterede artikler

Find inspiration i vores artikler om udbudsrådgivning, kontraktstyring og indkøbsoptimering.

Ny ældrelov – helhedspleje i kommunerne 

Ny ældrelov – lov om lokalplejehjem

Byggeri – kirke i bæredygtigt træ

Udtalelse fra Ankestyrelsen kan føre til ændringer i kommunernes kvalitetsstandarder