Ny partner i Tolstrup & Hvilsted ApS
Casper har gennem de sidste, mere end, 3 år været med til at udvikle og skabe grundlaget for Tolstrup & Hvilsteds vækst. Casper har i sit virke som juridisk chef i Tolstrup & Hvilsted arbejdet med større, og typisk tværgående, IT- og digitaliseringsudbud og er desuden det juridiske anker på de cirka 65 udbudsforretninger, Tolstrup & Hvilsted gennemfører for det offentlige på årsplan.
”Det er med stor glæde, at vi byder Casper velkommen i partnerkredsen. Casper har været en afgørende profil for os på vores vækstrejse de seneste 3 år. Med Casper i partnerkredsen sætter vi fokus på forsat at udvikle forretningen og de kompetencer, der gør, at vores kunder oplever en udbudsfaglig rådgivning på øverste hylde, der understøtter en kommerciel og juridisk velfunderet tilgang til udbudsområdet.”
Casper har før sin ansættelse i Tolstrup & Hvilsted en baggrund som udbudsjurist og projektleder.
”Hos Tolstrup & Hvilsted gør vi en dyd ud af altid at levere en ordentlig og kompetent rådgivning og altid med kundernes kerneopgave i fokus.
Jeg er både beæret og stolt over at få muligheden for at træde ind i en ejerkreds, hvor vi i fællesskab og med de dygtigste medarbejdere på området arbejder for at sikre, at udbud skal være en proces, hvor vores kunder føler sig mødt i deres behov for kompetent rådgivning indenfor et komplekst område.
Jeg ser frem til på allernærmeste hold at være med til at sikre vores udvikling og
fortsætte det stærke arbejde, den rådgivning og den ordentlighed, som kendetegner vores virksomhed, og som er af største betydning for vores kunder.
Det er en stor fornøjelse at være med til at realisere potentialet og forsætte en vækstrejse med fokus på at bidrage til en optimal anvendelse af de offentlige midler, og ressourceoptimering gennem udbud og konkurrenceudsættelser.”
Tolstrup & Hvilsted ApS er et uvildigt rådgivningshus, der gennem højt kvalificeret rådgivning hjælper offentlige myndigheder med alle typer af rådgivning vedrørende udbud og indkøb.
Tolstrup & Hvilsted ApS er stiftet i 2011, har blandt andet været udnævnt til Børsen Gazelle to gange, og vi er fortsat i vækst. Tolstrup & Hvilsted ApS har 15 medarbejdere og kontorer i Randers og København.
Tolstrup & Hvilsted arbejder udelukkende for offentlige kunder såsom regioner, ministerier og styrelser, kommuner, offentlige selskaber og forsyningsvirksomheder.