ATP Ejendomme – Nye mere samarbejdsorienterede serviceaftaler på tekniske anlæg

Tolstrup & Hvilsted har bistået ATP Ejendomme i en omfattende konkurrenceudsættelsesproces vedrørende teknisk service på ejendomme i Storkøbenhavn.

Udbuddet omfattede følgende ydelser på en række adresser:

  • Service af køle- og ventilationsanlæg
  • Service af brandanlæg

Som procesleder håndterede Tolstrup & Hvilsted alle faser af konkurrenceudsættelsen. Startende med analyse af de eksisterende aftaler og en afdækning af ATP Ejendommes behov.

Analysen viste et tydeligt ønske om mere samarbejdsorienterede og pragmatiske aftaler – at gøre de juridiske funderede aftale nemmere at håndtere i dagligdagen.

I tæt samarbejde med ATP Ejendommes interne arbejdsgruppe blev der gennemført en markedsanalyse, som – sammen med den indledende behovsanalyse – dannede grundlag for konkurrencebetingelserne herunder kravspecifikationen og oplægget til nye samarbejdsaftaler.

Efter modtagelsen af de indledende tilbud stod Tolstrup & Hvilsted for forhandlingsprocessen med tilbudsgiverne i tæt samarbejde med ATP Ejendomme, og den efterfølgende tilbudsevaluering af de endelige tilbud. Fokus var at optimere de tilbudte løsninger og sikre en præcis justering af kontraktgrundlaget. Kontrakterne blev tildelt efter kriterierne Kvalitet, Pris og ESG.

Resultatet blev ikke alene en kommerciel optimering, men også mere fleksible og samarbejdende aftaler med fokus på at styrke dagligdagen for de bygningsansvarlige hos ATP Ejendomme.

Tolstrup & Hvilsted takker for samarbejdet og den tillid, der blev vist gennem processen.

Andre kundecases

Dyk ned i vores øvrige kundecases og bliv klogere på, hvordan vi arbejder

Når mindre restriktive egnethedskrav i udbud er en (stor) gevinst for ordregiver!

Værdiskabelse i kommunalt it-udbud på tværs af landet

Udbud af hjemmepleje under vedtagelse af den nye ældrelov.

Værdiskabende rådgivning til Randers Byråd