NYE TIDER FOR DET KOMMUNALE SOCIALE OMRÅDE – ANNO 2026?

af Søren Hvilsted

Det bliver nødvendigt at tale om optimeringer og gevinster på det kommunale socialfaglige område i den kommende valgperiode.

Netop i disse dage samles de nyvalgte kommunalpolitikere for at konstituere sig i fagudvalg. Det giver god anledning til, at de nye fagudvalg kigger på indsatsområder, hvor de kan sætte deres præg på kommunens retning, serviceniveau og økonomi i de kommende år.

Den 20. januar 2026 indgik regeringen og en række øvrige partier en aftale om initiativer til en langsigtet og bæredygtig udvikling af handicapområdet. Det er blot et eksempel på, at det socialfaglige område er i fokus i den kommende valgperiode.

Det økonomiske omfang af disse områder er stort, og ofte er de involverede parter i kommunen få.  Forandringen er således i en kommunal kontekst forankret på få medarbejdere. Det, sammenholdt med den økonomi og potentialet for optimering kontraktstyring, gør at det specialiserede socialområde bør få et skærpet fokus for de nyudklækkede politikere.

Vi har som samfund et stort ansvar overfor de svageste borgere, og i det løfter kommunerne en stor opgave. Det er ikke populært at koble de svageste i samfundet med drøftelser om økonomi og optimering. Derfor skal optimeringerne naturligvis tilrettelægges, gennemføres og implementeres ud fra en ordentlighed i tilgangen. Vi mener, at optimeringen og de økonomiske gevinster kan realiseres – også uden at gå på kompromis med kvaliteten i de socialfaglige indsatser.  

Socialrådgivere og andre medarbejdere tæt på borgeren har fokus på at finde de bedst egnede tilbud til borgere, der har behov for hjælp, hvad enten det er mindre, støttende indsatser i hjemmet eller i en større skala permanente døgntilbud. Når indsatser indkøbes hos eksterne parter, har medarbejderen typisk sit fokus rettet på den faglige vinkel – og vi ser aftaler med eksterne aktører der til en vis grad baseres på tillid.

Vi ser desværre også eksempler på at det går galt, når private aktører bryder den tillid ved dels ikke at leve op til kvaliteten af den pleje og omsorg, som borgeren er blevet lovet, dels ved i de helt grelle eksempler at tage en uforholdsmæssig høj betaling for opgaven.

Tolstrup & Hvilsted har bistået flere kommuner med at udvikle en mere struktureret tilgang til indkøb og kontraktstyring af socialfaglige indsatser, hvilket har resulteret i betydelige økonomiske fordele og styrket kvaliteten af borgernes oplevelser.

Picture of Søren Hvilsted

Søren Hvilsted

Om mig
Søren arbejder primært med innovative og IT-relaterede udbud samt strategisk udbuds- og indkøbssparring hos offentlige myndigheder på indkøbschef- og direktionsniveau.
Relaterede artikler

Find inspiration i vores artikler om udbudsrådgivning, kontraktstyring og indkøbsoptimering.

SKOLEMAD – 850.000 måltider på rekordtid

Implementering og styring af kontrakten: En overset nøgle til værdiskabelse i det offentlige

Skolemadsordning er nu en realitet for 191 folkeskoler og frie grundskoler

Udbud skaber værdi – også når tiden er knap